I Vestervig der lå et slot,
det var så herligt udstaferet
/: med sølv og så med røden guld
alt røden guld,
af marmorsten det var dets mure. :/

Derunder lå der en god kaptajn,
som vare tagen til fange,
/: alt fire favne under jord
alt under jord
der skulte de da denne fange. :/

Og alt kom frem for den gamle far,
han vill’ så gerne fangen løse.,
“Alt fire tusinde gyldene
alt gyldene
det giver jeg for denne fange.”.

“Alt fire tusind’ ej hjælpe kan,
for denne fange han har stjålen.
den kæd’, han bærer omkring sin hals
omkring sin hals,
den har han visseligen stjålen.”

Nej den kæd’, han bærer omkring sin hals,
den har han vistnok ikke stjålen
/: den har han få’t af sin lille ven,
en jomfru skøn,
den har han få’t af sin troloved’. :/